| Et tilfældigt billede fra turen » |
|
Kl. 5.00 ringede vores vækkeur og det var tid til at stå op, for idag skulle vi afsted på den tur, vi længe havde glædet os til - Saharaturen. Vi fik os gjort færdige - spist morgenmad og kl. 6.40 var vi helt klar til afgang. Nu skulle vi møde vores nye guide Emilie, som skulle være danskernes guide på denne tur.
Første stop var i byen El Djem, hvor vi skulle se verdens 3. største amfiteater. Her har der tidligere været bl.a gladiatorkampe m.m. Lidt underligt at tænke på, hvor meget blod der her har været udgydet.
Videre gik turen til Maharés, hvor vi holdt stop for at drikke formiddagskaffe og mange af os købte en sandwich, da det var lang tid siden vi havde fået morgenmad og der ville gå et par timer til frokost. Herefter fortsatte vi til Matmata, dette er byen hvor man har gravet grotter ud nede under jorden, hvilket de har gjort for at holde temperaturen nede mellem 18 og 25 grader. Der kan her i området blive meget varmt. En åben dør betyder, at vi er velkomne til at kigge ind i deres bolig. Man ligger her lidt håndøre til beboerne, som også får et tilskud fra staten for at lade turister se deres hjem. Det var også her i Matmata, vi skulle indtage dagens frokost, dette var lidt af en oplevelse - vi skulle sidde i en grotte, hvor der var ekstremt varmt. Der var så varmt at Jespers t-shirts var plettet til med sved. Menuen bestod af en friturestegt omelet med salat - hovedretten var Couscous med kyllingekød, gulerødder og kartofler med flútes - desserten var en slags kage lavet af berberkaktusens frugter. Efter en svedig frokost i grotten skulle vi videre mod Douz, hvor vi skulle overnatte.
Efter indkvartering tog vi et lille hvil på sengen, men vi havde knap nok lagt os, før vi kunne hører vinden suse kraftigt udenfor. 
Jesper lukkede skoderne op fra vinduet og så, at det nu var sandstorm udenfor og snart var Sahara over det hele. Douz er porten til Sahara, så her er meget sand. Inden for kort tid kunne vi se et tyndt lag sand på vores ting, vi kunne også hører sandet knasse mellem tænderne. Vi havde aldrig forestillet os, at vi på denne tur også skulle opleve en sandstorm. Det var uhyggeligt at opleve vejret forandre sig så hurtigt fra strålende solskin til sandstorm. Lidt udenfor Douz lå byen Zafraane, hvor vi skulle ride på dromedarer. Vi var lidt spændte på om vinden kunne nå at lægge sig. Det gjorde den heldigvis. Da vi ankom til Zafraane, som ligger i Sahara, kunne vi se sand så langt øjet rækker. Efter en meget lang dag så vi endelig det vi havde set frem til, nemlig "den store sandkasse". Inden vi kunne komme op på dromedarerne skulle vi iklædes beduintøj, som bestod af en stor slags kjole og en turban. Nu lignede vi allesammen hinanden - nemlig beduiner. Ude i det fjerne kunne vi se sorte skyer og samtidig lyn. Vi fik dog også lige et par regndråber på dragten. Afsted på dromedarerne gik det ud i Sahara. Et godt stykke ude gjorde vi stop for at se solen gå ned bag Saharas sanddyner. Vi havde taget nogle plastdunke med hjemmefra, og dem fik vi fyldt med det fineste sand. Sandet ville vi bruge som dekoration. Efter solnedgang skulle vi finde vores dromedar, da vi skulle tilbage igen. I starten af dromedarturen blev der taget billeder af os, og dem kunne vi nu købe for 3 dinar pr. Stk. Vi købte begge billeder. Douz
Godt trætte tilbage på hotellet, skulle vi have aftensmad, vi nåede forinden et smut i et tiltrængt bad. Menuen bestod af den lækreste buffet - længe siden vi havde fået så god mad. Der var meget at vælge imellem. Derefter var det godnat, for vi skulle tidlig op dagen efter igen.
|
